Verdensmålsbænk

May 17, 2022

Lassen Landskab har designet en lille ny park i Damme-Askeby på Møn, som en del af byens områdefornyelse.

Pladsen foran skolen i Damme Askeby er omdannet fra græsplæne til et mindre parkanlæg med fokus på bevægelse, læring og de 17 verdensmål.

Samlingspunktet er en verdensmålsbænk designet til stedet, med de 17 verdensmål vist i bænkens sokkel.

I bænkens centrum er plantet et asketræ, der symboliserer verdenstræet Yggdrasil med dets 3 rødder og samtidigt er præsenteret i byens navn.