Kistefossdammen Barnehage er en daginstitution for børn i alderen 0-6 år. Der er i indretning af legepladsen lagt vægt på at skabe optimale rammer for børnene og deres voksne, hvor læringsmiljøer indgår som en naturlig del af legepladsens tilbud. Byggegrunden er stærkt kuperet med bygningen placeret på den højest liggende del af grunden. I landskabsprojektet bevares en del af det eksisterende terræn og beplantninguberørt og uden legeredskaber, som et naturligt og bæredygtigt frirum for børnenes leg.
Temaer:
I tilknytning tilbygningen indrettes en legeplads for de mindre børn og en legeplads for de store børn. Begge legepladser opdeles med områder til stille lege og fordybelse, samt aktivitetsområder med motorisk stimulerende legeaktiviteter svarende til børnenes udviklingstrin. Der er i indretning af legepladsen fokus på at børn i kørestol også kan komme omkring og bruge legepladsen.
Beplantning:
I planteprojektet er der lagt vægt på at bruge planter der stimulerer sanserne ved farver, duft og smag. Forskellige dele af legepladsen indrettes med temabeplantninger som hasselhegn, sommerfuglebuske og pilekrat.